Kor og musik i Abildgård Kirke
Abildgård Kirke huser hele fem forskellige kor, et kirkeorkester og en jazztrio. Året rundt afholdes en række rigt varierede koncerter, musicals, musikgudstjenester etc.
Musikken i Abildgård Kirke har gode kår, ikke mindst pga. det store kirkerum med 400 siddepladser, som er udsædvanligt godt til klassisk musik og også egner sig til rytmisk musik.
Abildgård Kirke har lige fra indvielsen i 1970 været et efterspurgt sted at optræde, hvilket gennem årene har resulteret i en række radio og Tv-produktioner for DR ; bl.a. ”Før Søndagen” og produktioner for DR P2-musik. Heriblandt koncertoptagelser fra den årligt tilbagevendende Vendsyssel Festival, som stadig regnes blandt Nordens største klassiske Musikfestival med mere end 50 koncerter over kun 6 uger.
Hele kirken, inkl. kirkerummet, har tekniske hjælpemidler, øvefaciliteter og instrumenter til jævnlig brug af rytmisk musik i gudstjenester og koncerter.
Kirkens velklingende Bruno Christensen orgel med 30 stemmer regnes blandt de bedste af sin art fra 70’erne, og har været benyttet til flere Lp-indspilninger med orgelmusik af Bach.
KOR OG MUSIK
KIRKENS ORGANIST OG KIRKEMUSIKER
Organist
Søren Rasmussen
Kirkemusiker
Henrik Strøm



